Aros



ARoS
ARoS er et ret specielt kunstmuseum i Aarhus, som har udmærket sig med mange fantastiske udstillinger gennem årene. ARoS blev faktisk etableret tilbage i 1859, men har dog kun ligget på den nuværende lokalitet, i midt Aarhus, siden 2004. Det er et spektakulært billed- og oplevelseshus for børn såvel som voksne. Det er et sted, hvor man kan gå på opdagelse i den danske guldalder og modernisme samt internationalt nutidskunst og meget andet.

ARoS er et sted for nysgerrige folk kan blive behaget, udfordret og oplyst gennem deres mange fantastiske udstillinger. Hvert år har ARoS også flere forskellige særudstillinger, både fra danske og internationale kunstnere. De seneste år hat man for eksempel haft Edvard Munch, Christian Lemmerz og mange flere. Denne dynamik giver mulighed for, at man hele tiden kan opleve noget nyt for hvert besøg.

Når man taler om ARoS, så kan man ikke komme udenom det arkitektoniske bag bygningen. Bygningen er nemlig inspireret af Dantes Guddommelige Komedie, og med Your Rainbow Panoramas færdiggørelse i 2013, blev forbindelsen mellem himmel og helvede fuldent. Helvede ses i de 9 rum på museets nederste etage, der symboliserer de 9 kredse i Inferno.

ARoS er altså noget for sig selv, både når man snakker om selv udstillingerne men så sandelig også omgivelserne, hvor disse bliver holdt. Derfor er der helt sikkert også noget for enhver smag.